Filip Ciepiel

Filip Ciepiel

Læsetid: 4 Minutter

5 gode eksempler på brugen af sociale medier

Vi har i denne artikel samlet 5 gode eksempler på, hvordan nogle af landets uddannelsesinstitutioner anvender de sociale medier til, at skabe en mere autentisk og troværdig fortælling omkring deres skoler på de sociale medier

Filip Ciepiel

Hej, jeg hedder Filip Ciepiel.Jeg er på nuværende tidspunkt på sidste semester i min uddannelse som markedsføringsøkonom på Cphbusiness. Jeg har siden januar været i praktik hos Edura og går personligt med overvejelserne om at studere videre efter sommerferien 2019. Jeg har i denne artikel forsøgt, at bringe nogle eksempler på brugen af de sociale medier for en uddannelsesinstitution - og hvordan det kan påvirke min og bestemt også andre unges beslutning.

Mange af de danske uddannelsesinstitutioner er for alvor begyndt at benytte sig af online markedsføring. Fokus har derfor flyttet sig fra, at reklamere på busser- og i biografreklamer til en langsigtet indsats på de sociale medier.

Brugen af de sociale medier, herunder særligt Facebook og Instagram, er en meget effektiv måde for skolerne, at formidle generel information om institutionen på til de unge, samt at invitere til besøgsdage og generelt støtte op om rekrutteringen af studerende/elever.

Samtidig giver det den marketingansvarlige et langt bedre overblik over forbruget af markedsføringskroner, herunder rigtig gode muligheder for at måle effekten af indsatsen.

For den unge studerende, som skal træffe et vigtigt uddannelsesvalg, er det afgørende at finde den rette uddannelsesform og ikke mindst uddannelsessted. Kemi, mavefornemmelsen og fremtidige karrieredrømme, spiller en vigtig rolle i beslutningsprocessen.

Information, som førhen levede i trykte brochurer, på uddannelsesmesser eller til et brobygningsarrangement, skal nu leveres i et virtuelt format.

Det giver skolerne mulighed for at udvide deres rækkevidde markant. Samtidig kan skolerne, ved at krydse data fra det studieadministrative system med data fx Facebook Ads Manager, målrette markedsføringen yderligere til de vigtigste kernemålgrupper.

Det giver uddannelsesinstitutionerne langt større muligheder for at få fat i de unge, og hvis markedsføringen er specifik, kan det også hjælpe til at præge de unge i deres uddannelsesvalg, på et helt andet niveau end førhen, samt bidrage til en øget rekruttering og elevoptag på de enkelte uddannelsesinstitutioner.

Jeg har i denne artikel samlet 5 gode eksempler på, hvordan uddannelsesinstitutioner anvender de sociale medier – og hvordan det kan have effekt på at øge kendskabsgraden og understøtte den samlede rekrutteringsproces.

1. Skab et godt indtryk af "behind the scenes"

Kommende studerende/elever forsøger helt sikker at finde oplysninger om, hvordan en typisk undervisningsdag ser ud. Det kan være alt fra campuslivet, dagligdagen i klassen/holdet eller eksempelvis de sociale aktiviteter, arrangementer eller sågar antallet af skolefester. RUC og KU er blandt kendt for henholdsvis deres årsfester og forårsfestival.

Det kan virke værdifuldt, at give interesserede unge adgang til, hvad der foregår ”bag kulisserne” på uddannelsesinstitutionen. En fremgangsmåde kan være at promovere det daglige liv ved at følge undervisningen og de studerende på tæt hold.

Det kan være interessant at lade en studerende/elev dele indhold fra hans/hendes dagligdag på uddannelsesinstitutionen på de sociale medier – uden filter.

2. Lad de studerende fortælle historien

En rigtig god måde at promovere uddannelsesområdet på er gennem videoindhold.

Og ved at fremhæve skolen, set med den studerendes øjne, kan man etablere et format, hvor man på et helt personligt plan høre, hvorfor netop denne uddannelse kan være det perfekte match. Samtidig giver det en anderledes vinkel på eksempelvis det sociale miljø og karrieremulighederne efter endt studie. På den måde kan man give mulige kandidater og nye potentielle studerende/elever indblik i, hvordan en uddannelse ser ud, fra et helt andet, men måske mere værdiskabende perspektiv.

Cphbusiness er blandt andet gode til at promovere indhold i en form som denne, hvor de lader de studerende fortælle om deres drømme og hvordan disse realiseres gennem en uddannelse på Cphbusiness.

3. Fremhævelse af autoriteter

Det kan være en god taktik at fremhæve nogle af autoriteterne på skolen. Det kan være i form af video, hvor de daglige ledere eller undervisere, som er tæt på de studerende, deler deres historie. På den måde kan potentielle studerende lære om deres kommende mentorer, undervisere og ledere. Samtidig er det god employerbranding.

4. Fortæl de gode historier

Det kan være interessant at dele alumneportrætter. Simpelthen, at dele historier om gamle elever, som fortæller hvilke muligheder deres uddannelse har givet dem, og hvordan det har kickstartet deres professionelle karriereliv. At dele disse historier på de sociale medier, kan give potentielle studerende en bedre idé omkring hvilke fremtidsudsigter der er efter en given uddannelse – og ikke mindst en forståelse for de drømme, som de kan jagte.

Sociale medier er en oplagt måde at nå ud til eksisterende og potentielle nye studerende på. Det specielt vigtigt at gøre brugen af de sociale medier så human som muligt, da det at vælge en uddannelse er en stor beslutning – og ikke mindst afgørende for mange.

5. Overvej brugen af Snapchat

Snapchat er forholdsvist overset medie i markedsføringen af ungdoms- og videregående uddannelser.

Læs denne artikel om it-anvendelse i befolkningen (udgivet af Danmarks Statistik i 2016)