Filip Ciepiel

Filip Ciepiel

Læsetid: 5 Minutter

Temaserie - del 1

Årsager til frafald på uddannelser

I første del af vores temaserie om frafald og fastholdelse, vil vi sætte fokus på historisk frafald, statistik og fakta – indsamlet fra 2014 til nu. Yderligere vil vi kigge nærmere på hvad der oftest lægger til grund for de høje frafaldsprocenter.

Tilmeld nyhedsbrev

Frafald på danske uddannelsesinstitutioner

Frafald på danske uddannelser skyldes i høj grad, at studerende vælger at skifte uddannelse. Og hvad skyldes det? Der er grundlæggende tre faktorer, som går igen, hvad enten der er tale om erhvervsakademier, professionshøjskoler eller universiteter. De tre hyppigste årsager til, at en studerende vælger at forlade en uddannelse skyldes:

  1. Kvaliteten i undervisningen og det faglige niveau
  2. De efterfølgende jobmuligheder
  3. Undervisningen, som simpelthen er for teoretisk, og knapt så praktisk.

Tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriet viser, at lige over 50 pct. af alt frafald på uddannelserne, netop skyldes en af de tre ovenstående grunde.

Efterfølgende jobmuligheder er for mange studerende et helt essentielt for valg af uddannelse. I den forbindelse bliver mange unge fejlcastet mht. at vælge den uddannelse, som kan give de ønskede jobmuligheder. Op til 44 pct. af de studerende, der falder fra på deres uddannelse, angiver i nogen eller højere grad, at have afbrudt deres uddannelse, på grund af jobmulighederne efter endt uddannelse.

Også det faglige niveau og kvaliteten i undervisningen er hovedårsag til de høje frafaldsprocenter. I en spørgeskemaundersøgelse blandt frafaldne studerende angiver 45 pct., at det faglige niveau og kvaliteten i undervisningen på uddannelsen var en medvirkende årsag til at afbryde uddannelsen. Blandt dem angiver nogle studerende et for højt fagligt niveau, mens andre angiver et for lavt fagligt niveau. Det er derfor yderst vigtigt at sikre høj kvalitet i undervisningen (pædagogik og didaktik).

Fokuseres der udelukkende på frafald på universitetsuddannelserne, er antallet af studerende, der er droppet ud, steget fra 29% i 2014 til 35% i 2017. Det er en stigning på 20% i løbet af tre år.

Politisk ser vi derfor, at vi som samfund skal sikre at de rette uddannelser er til rådighed (politik og strategi), og at uddannelserne udbydes på en tilsvarende og tilgængelig måde for modtageren (organisation, processer og teknologi). Hos Edura tror vi på, at teknologi og digitalisering har et stort disruption-potentiale indenfor både fastholdelse, rekruttering og i afviklingen af uddannelser.

Mænd forlader hyppigst uddannelserne

Fra 2011 har der tegnet sig et tydeligt billede af, at det i højere grad er mænd, som vælger at forlade en uddannelse. Med udgangspunkt i studerende, der påbegyndte deres uddannelse i 2011 viser statistikker således, at der på samtlige uddannelsesgrupper fra gymnasialt niveau og op efter, var 23% der havde forladt deres uddannelse max fem år efter at have påbegyndt et uddannelsesforløb. blandt mændene gjaldt det 26%. og blandt kvinderne 21%. Fem-års-frafaldet var størst blandt mændene i alle uddannelsesgrupper, men særligt i gruppen af mellemlange videregående uddannelser havde mændene et større frafald end kvinderne. Det er dog på de erhvervsfaglige uddannelser at frafaldet klart var størst. Både blandt kvinder og mænd.

Frafald på erhvervsuddannelserne

Frafald på erhvervsuddannelserne er klart stadig en af de største udfordringer, som vi står over for i dag. Frafaldet på erhvervsuddannelser sker både på grundforløbet, i overgangen mellem grund- og hovedforløb og på hovedforløbet (også kaldet overgangsfrekvens). Selvom der siden reform udspillet i 2015 har været en positiv udvikling i frafaldet på erhvervsuddannelserne, er tallene stadig langt fra gode nok.

Data fra Undervisningsministeriets datavarehus viser, at i 2017 havde samtlige erhvervsuddannelser i Danmark en fuldførelsesprocent på lige knap 53 pct. Det betyder, at lige godt halvdelen af dem, der starter på en erhvervsuddannelse, også gennemfører den.

Frafaldet er klart størst i overgangen mellem grundforløbet og hovedforløbet. Før reformen var 44 pct. af eleverne med et fuldført grundforløb, ikke påbegyndt et hovedforløb tre måneder efter. Efter reformen er denne andel faldet til 39 pct. Der kan være forskellige grunde til, at eleverne ikke er påbegyndt et hovedforløb 3 måneder efter fuldført grundforløb. Nogle vil formentlig være påbegyndt et nyt grundforløb, mens andre påbegynder hovedforløbet mere end 3 måneder efter afsluttet grundforløb. Det skal dog derfor nævnes at nogle af de frafaldne elever derfor på sigt formentlig vil fuldføre en erhvervsuddannelse på trods af, at de i denne opgørelse tælles som frafaldne.

Man kan dog trøste sig ved at antallet af studerende, der påbegyndte en EUX-uddannelse næsten er femdoblet fra 2013/14 til 2016/17. Det skyldes blandt andet, at 5.400 af de studerende, der tilgik erhvervsuddannelserne, efterfølgende startede på en EUX, hvilket bl.a. også ligger til grund for det store frafald på erhvervsuddannelserne.

Uddannelsesinstitutionernes frafaldsprocenter

Landets erhvervsuddannelsesinstitutioner må siges at have en stor difference i tallene på frafald af studerende. I Edura vil vi gerne forstå hvorfor nogle erhvervsuddannelsesinstitutioner klarer sig bedre end andre og hvor problematikken præcist ligger.

Nedenstående skema giver et overblik over de erhvervsuddannelsesinstitutioner med lavest frafald for hver af de frem danske regioner.

Region Lavest frafald Afbrud med omvalg Afbrud uden omvalg
Region Hovedstaden Knord 1,2 % 4,4 %
Region Midtjylland Viden Djurs 8,0 %
Region Nordjylland TRADIUM 5,7 %
Region Sjælland EUC Sjælland 1,2 % 12,1 %
Region Syddanmark EUC Syddanmark 10,0 %

Temaserie: Del 2. Fastholdelse og øget gennemførsel (Teaser)

Næste artikel i vores temaserie om frafald og fastholdelse (del 2), vil gå dybden med fastholdelse og øget gennemførsel. Her vil vi på baggrund af den viden vi har opsamlet i Del 1, prøve at se på, hvordan man kan imødekomme de høje frafaldsprocenter på uddannelserne. Vi vil undersøge hvordan sociale investeringer, private aktøres medvirken og teknologi & digitalisering kan medvirke til en øget gennemførsel på alle landets uddannelsesinstitutioner. Derudover vil vi analysere udvalgte skolers handlingsplaner og indsatser for øget gennemførsel, og se på hvilke tiltag de enkelte skoler gør brug af, for at imødekomme frafaldet af studerende.

Vi har de seneste par år set uddannelsesinstitutionerne gøre brug af nye og kreative metoder, for at fastholde de studerende. På flere erhvervs- og gymnasiale uddannelsesinstitutioner står trivsel øverst på dagsordenen. Her er man begyndt at uddanne de studerende i App’en ”Studieparat”. App’en ”Studieparat” hjælper unge med at forbedre studietrivsel og øger den enkeltes performance i timerne. Flere skoler har også brugt elev- og underviserkurser med eksterne leverandører, eksempelvis firmaer som Link-Kommunikation, som udbyder kurser til bl.a. uddannelsesinstitutioner i trivsel, kommunikation, konflikthåndtering og relations-kompetencer.

Også forældre bliver involveret mere i deres børns uddannelse. Bedre kommunikation med forældre skal sikre en øget fastholdelse af den enkelte elev. Ved ansøgning om optagelse på en uddannelse er flere og flere skoler også begyndt at indkalde til samtaler, som bl.a. skal sikre at eleven har valgt den rigtige uddannelse.

Vi glæder os til at gå i dybden med dette tema og ser frem til at dele det med jer.