Jacob Friis Pedersen

Jacob Friis Pedersen

Læsetid: 15 Minutter

Partiernes uddannelsespolitik - Folketingsvalg 2019

Uddannelsespolitik anno 2019

Uddannelse er en vanvittig god samfundsøkonomisk investering. Stod det til os, blev der investeret mere i uddannelse og omprioriteringsbidraget afskaffet. I denne artikel har vi på sidste valgdag samlet partiernes individuelle udsagn omkring uddannelsesområdet.

Det mener de om uddannelsesområdet:

Flere unge skal have en videregående uddannelse, de kan bruge på arbejdsmarkedet. Derfor skal kvaliteten på de videregående uddannelser styrkes, fleksibiliteten skal øges, og samspillet mellem de videregående uddannelsesinstitutioner og erhvervslivet styrkes.

Uddannelse skal tænkes ind i hele livet, så danskerne kan blive dygtigere gennem hele livet. Der skal være gode muligheder for at holde pause fra studierne og arbejde mellem sin bacheloruddannelse og kandidatuddannelse. Venstre ønsker også, at antallet af forskellige uddannelser nedbringes, så uddannelsesudbuddet bliver meget mere overskueligt og gennemskueligt.

Der skal være en bedre sammenhæng mellem de uddannelser, der udbydes, og arbejdsmarkedets behov for arbejdskraft. Det er afgørende, at der udbydes videregående uddannelser i hele Danmark, så udbuddet af uddannelser ikke alene koncentreres i de største byer, så vi får et Danmark i bedre balance.

Vi skal bevæge os hen imod et uddannelsessystem, der giver mulighed for livslang læring. Videre- og efteruddannelse er vigtigt, så danskerne hele tiden har de stærkeste kompetencer på fremtidens arbejdsmarked.

Venstre har indgået en aftale om et mere fleksibelt universitetssystem. Med aftalen giver vi bl.a. mulighed for at prøve kræfter med arbejdsmarkedet mellem bachelor- og kandidatuddannelsen i op til tre år.

Det mener de om uddannelsesområdet:

Liberal Alliance vil fjerne fribeløbet for studerende på SU, så de kan tjene lige så meget, de vil. Samtidig sikrer vores 2030-plan, at studerende ikke beskattes af de første 7.000 kroner, de tjener hver måned. Det betyder, at man som studerende får større fleksibilitet.

Udover en lempelse af SU-reglerne afsætter vi 800 millioner kroner ekstra, i vores 2030-plan, til fri forskning på universiteterne.

LA har udarbejdet 117 grundet til, at du bør stemme på deres parti. Følgende omhandler uddannelsesområdet:

70: Afskaffelse af uddannelsesloftet, fordi mange studerende kommer i klemme på grund af loftet, og fordi staten ikke skal bestemme, hvordan man sætter sin uddannelse sammen.

71: Højere faglige krav til gymnasieelever: Adgangskrav skal skærpes yderligere, så fagligheden kan komme tilbage på sporet. Adgangskravet skal være på karakteren 7 i snit, før det har den ønskede effekt. Der vil være mulighed for optagelsesprøve til gymnasiet på tilsvarende niveau.

72: Private gymnasier skal frit kunne sammensætte uddannelser og faglinjer.

73: Vi vil fjerne fribeløbet for de studerende, så der ikke er en øvre grænse for, hvor meget man som studerende kan tjene ved siden af studiet. Vi har allerede forhøjet fribeløbet, men Liberal Alliance vil afskaffe det helt.

74: Vi vil rulle fremdriftsreformen tilbage. Studerende skal have frihed til at tage ansvar for egen uddannelse.

75: Taxametersystemet på universiteterne skal gentænkes: Der skal indføres et fagligt taxameter, så det ikke kun belønnes, at eleverne bliver færdige, men også hvor dygtige de er.

76: Læreruddannelsen skal være universitetsbaseret: Niveauet på læreruddannelsen skal højnes, og efteruddannelsen moderniseres, så eleverne får den bedste undervisning, og så studiet bliver mere attraktivt.

77: Flere penge til fri forskning: Ingen kan spå om fremtiden, heller ikke om fremtidens forskningsresultater. Men via teknologiske landvindinger har vi gennem historien overvundet mange problemer og vi kan med nye landvindinger overvinde mange af nutidens problemer. Den frie forskning skal derfor øges med 800 mio. kr. årligt.

78: Mindre bureaukrati i forskningen: Universiteterne skal have reelt selvstyre og ledelsesretten skal ligge hos universitetsledelser og ikke i diverse ministerier. På den måde sikres en større armslængde mellem politikere og forskere.

Det mener de om uddannelsesområdet:

Det Konservative Folkeparti arbejder for:

  • Et uddannelsessystem med fokus på faglighed og dannelse. Alle skal have mulighed for at udnytte og udvikle deres evner bedst muligt.
  • Flere muligheder til familierne for at lave lektier med deres børn, hvis det fungerer bedre for dem end at sende børnene i tvungne lektiecafé. Vi mener også, at forældre skal sørge for, at deres børn er klar til at modtage undervisning, når de møder i skole.
  • Gennemsigtighed i folkeskolen. Eleverne skal opleve, at folkeskolen er fagligt ambitiøs og åben om sine resultater. Resultaterne skal frem i lyset og evalueres.
  • Mere ro og orden i klasserne, så der bliver bedre rum til læring.

Et dansk uddannelsesniveau i verdensklasse

Det er afgørende, at vi har et dansk uddannelsesniveau i absolut verdensklasse. Konservativ uddannelsespolitik handler om både viden og dannelse. Alle dele af uddannelsessystemet skal sikreat elever og studerende får et højt fagligt niveau, fordi det er med til at skabe en rigere tilværelse for den enkelte, og fordi det bidrager til en højere produktivitet i samfundet generelt.

Børn og unge skal have et grundigt kendskab til Danmark og udlandet

Skolen skal sikre, at børn og unge får et grundigt kendskab til Danmark og andre landes historie, kultur og sprog. Uddannelsessystemet skal give børn og unge muligheder for at udnytte og udvikle deres evner bedst muligt uanset baggrund og økonomiske forudsætninger. Fri og lige adgang til uddannelse er en vigtig konservativ grundholdning. I uddannelsessystemet skal viden, læring og faglige færdigheder være i fokus.

Det er gennem uddannelse og oplysning, at vi lærer om de danske værdier og traditioner, der er hele grundlaget for at forstå det danske samfund. Og det er gennem uddannelse og oplysning, at vi skaffer os viden og færdigheder til at kunne åbne os mod udlandet.

Vi skal have fokus på faglighed

Vi skal styrke den almene viden og faglighed for at sikre, at Danmark er et af verdens førende videnssamfund. Vi skal kontinuerligt stille krav til vore skoler, gymnasier, universiteter, lærere – samt elever og forældre – og vi skal sørge for, at der er ordentlige rammer, hvor læring og dannelse kan trives.

Det er de dygtige, de kreative og de flittige, som i fremtidens samfund skal skabe værdierne og for at bibeholde et konkurrencedygtigt samfund, derfor er det nødvendigt, at mange flere lærer meget mere.

Vores syn på den nye skolereform

Vi er glade for, at den nye skolereform har betydet flere timer i dansk og matematik, samtidig med at der undervises i engelsk allerede i grundskolen. Vi tror på, at gode færdigheder i dansk og matematik er basale for at opnå andre kundskaber, ligesom vi anerkender, at engelsk bliver stadigt vigtigere at mestre i det globale videnssamfund.

Vi er tilhængere af lektiecaféer – de skal bare ikke være tvungne. Det har vi i Det Konservative Folkeparti ene og alene blokeret for. Børn skal have lov til at lave lektier i familiens skød, hvis det ønskes, alt andet er utidigt overfor familierne og aldeles uacceptabelt for os. Derfor skal lektiecaféerne være frivillige og ikke tvungne.

Det mener de om uddannelsesområdet:

Efter endt skolegang, erhvervsskole eller gymnasie skal alle unge på 3 måneders borgertjeneste der finder sted på Forsvarets faciliteter (Ikke værnepligt). Efter 3 måneder afvikles yderligere 3 måneder fra egen bopæl med deltagelse i et godkendt spor (socialt arbejde, sundhedssektor, ældrepleje, flygtningehjælp, udstationering, miljøindsats, forsvar etc.).

SU bortfalder for alle unge indtil tidspunktet for påbegyndt ‘Borgertjeneste’. Fra dette tidspunkt forøges SU og med ret til et ‘fjumreår’. SU underlægges en ‘solnedgangsklausul’ på 6 år fra afslutning af ‘Borgertjenesten. Særlige SU-stipendier kan søges af uddannelsessøgende udenfor den generelle ordning. Der betales fuld SU under ‘Borgertjenesten’.

Uddannelsesloftet fjernes. Enhver kan efter endt skolegang vælge et indkomstskatte år, hvor alt arbejdsindkomst er skattefri. Muligheden tillægges en solnedgangsklausul, hvor det ikke kan udnyttes efter man er fyldt 30 år.

Det mener de om uddannelsesområdet:

  • Afskaf uddannelsesloftet
  • Fjern omprioriteringsbidraget
  • Mere støtte til grundforskning.
  • Større frihed, mindre politisk styring af universiteterne
  • Brugerbetaling for udenlandske studerende
  • Ingen SU til udlændinge

Eksterne kilder

https://nyeborgerlige.dk/politik/forsknings-og-uddannelsespolitik/

Det mener de om uddannelsesområdet:

Skal det fortsat være erhvervsskoler, gymnasier og videregående uddannelser, der skal mærke sparekniven, fordi biler skal gøres billigere, og der ønskes mere paskontrol ved grænsen? Eller er det netop de unge, vi skal bruge flere penge på, så alle får mulighed for at tage en god uddannelse – uanset hvor i livet man er, eller hvor i landet man bor?

For Radikale Venstre er uddannelse vejen til frihed. Derfor vil vi investere i stedet for spare.

UDFORDRINGEN ER:

  • Besparelser år efter år kvæler langsomt vores uddannelsessystem. Kvaliteten daler, og der er færre timer, færre undervisere og mindre tid til feedback og vejledning.
  • Der bliver længere mellem uddannelsestilbuddene rundt om i landet, og en række ungdomsuddannelser er i stor risiko for at lukke.
  • Uddannelsesloftet og andre snærende bånd fylder i uddannelsessystemet. Flere karakterer og en usund præstationskultur gør vores unge syge.
  • Det er blevet sværere at skabe internationale studie- og forskningsmiljøer på højt fagligt niveau. Engelsksprogede uddannelser bliver lagt under loft og tvinges til at lukke. Og vilkårene for de studerende, som gerne vil rejse ud, forringes.

INVESTERINGER, AMBITIONER OG HØJ KVALITET

  • Vi vil annullere regeringens årlige besparelser. Så timetallet ikke barberes ned, og så der er reel plads til fordybelse og ret til feedback.
  • Vi vil afskaffe uddannelsesloftet og loftet over internationale studiepladser.
  • Vi vil oprette flere studiepladser uden for de største byer og give alle danskere en uddannelseskonto til uddannelse hele livet, så flere har adgang til mere uddannelse.
  • Vi vil mindske karakterers betydning og indføre nye optageformer.
  • Vi vil sikre, at vi har internationale studiemiljøer, at vi kan tiltrække de dygtigste talenter fra hele verden, og tilskynde til at mindst halvdelen af alle danske studerende rejser ud under deres studier.

Det mener de om uddannelsesområdet:

Uddannelse for livet
Grundlaget for vores værdier lægges, mens vi er børn, og her har skolen en meget vigtig rolle at spille. Derfor skal skolen ikke kun undervise om arbejdslivet, men om hele livet. Den skal give almene færdigheder, personlig udvikling, lyst til læring, stillingtagen og kompetencer til at handle rigtigt. Den skal sikre både høj faglighed og plads til kreativitet, fantasi og leg.

Eleverne skal møde værdier, så de opdrages til en positiv livsholdning og oplæres i demokrati og identitet som verdensborger.

Der skal være et tæt samarbejde mellem skole og hjem, men skolen skal ikke overtage hjemmets funktion. Derfor siger KD nej til helhedsskolen. Børn har brug for fritid udenfor skolens og statens rammer. Brug for at tage ansvar og være en del af civilsamfundet. De har brug for tid alene og med familien. Skolen er en vigtig del af børns liv, men må ikke blive det eneste, som former deres barndom.

KD er imod den massive brug af tests og vil afskaffe alle krav om tests og læreplaner i skolerne. Skolerne skal sættes helt fri til selv at sammensætte hverdagen for eleverne på netop den måde, der passer til netop den enkelte skoles børn. Det sikrer kreativ faglighed for de ansatte og de bedste vilkår for eleverne.

For at videreudvikle samfundet er det vigtigt, at forskning og uddannelse får høj prioritet. KD vil investere i forskning og afskaffe både fremdriftsreformen og uddannelsesloftet. Uddannelse bliver ikke bedre af, at man skynder sig igennem. Vi vil hellere investere i kvalitet, der sikre fremtidens velfærd frem for at stresse de studerende igennem til stor skade både for den enkelte studerende og hele samfundet.

De danske højskoler er en kulturel hjørnesten og skal derfor sikres gode vilkår. Højskoler og alle frie skoler er vigtigt for at sikre et mangfoldigt skolevæsen, hvor vi uddanner mennesker til livet frem for arbejdere til markedet.

SU til udeboende studerende under 18 år
KD vil give SU til udeboende studerende under 18 år. Det giver friheden tilbage til de elever under 18 år, som af forskellige årsager ikke kan bo hjemme. Dermed tvinges de ikke til at arbejde næsten fuldtids ved siden af uddannelsen. Derudover giver det også frihed til unge fra hjem med problemer, så de ikke tvinges til at blive i problemerne af økonomiske årsager.

Alkoholfri skoler og undervisningssteder
KD ønsker et forbud mod indtagelse af alkohol på alle skoler, gymnasier, ungdomsuddannelser og øvrige institutioner med elever og studerende under 18 år.

Alkohol medfører indlæringsvanskeligheder og kan på længere sigt give kronisk hjerneskade. Derfor skal drukkulturen blandt ganske unge ikke understøttes af offentlige myndigheder ved at lægge lokaler til festerne.

KD mener i øvrigt, at offentlige midler ikke skal gå til at betale for hærværk eller oprydning efter private fester.

Mødepligt på de videregående uddannelsers to første semestre
Der sker hvert år enorme ressourcespild på de danske uddannelsesinstitutioner, og ressourcer, der kunne være blevet brugt til at sikre et højere fagligt niveau hos endnu flere studerende, går tabt til administration og fiktive studerende.

KD foreslår, at der, for at imødekomme behovet for stramninger, indføres mødepligt på alle landets videregående uddannelsers to første semestre. Forslaget vil medføre klare gevinster for såvel de studerende som for samfundet som helhed: Kravet om mødepligt har dels til formål at fastholde de studerende i studiet, dels at give uddannelsesinstitutionerne et værktøj til at frasortere de ”fiktive” studerende, dvs. de studerende, der enten aldrig møder op, eller som ikke i tilstrækkelig grad passer deres studier.

Det mener de om uddannelsesområdet:

Dansk Folkeparti prioriterer undervisning, uddannelse og forskning meget højt. Der skal tilbydes frit valg mellem offentlige og private skoler. Eleverne skal bibringes nyttige kundskaber – herunder en forståelse for de historiske og kulturelle forudsætninger for landets udvikling og deres eget liv som borgere i Danmark.

Vi tillægger håndens og åndens arbejde lige stor værdi for den videre dynamiske udvikling af landet. Uddannelsessystemet skal indrettes således, at der tages hensyn til den enkeltes evner, færdigheder og interesser.

Det mener de om uddannelsesområdet:

Fri forskning og lige adgang til videregående uddannelser er afgørende for demokratiet. Derfor skal de økonomiske og politiske rammer være i orden.

Gratis og gode uddannelser skal skabe lighed

Vi ønsker et lige samfund, hvor alle kan uddanne sig uanset økonomisk baggrund eller handicap. Derfor vil vi holde brugerbetaling væk fra de videregående uddannelser og sikre ordentlig SU. Og vi vil sørge for, at undervisere og uddannelsesinstitutioner er rustet til at tage imod elever med særlige behov.

Plads til forskellighed i uddannelsessystemet

Et uddannelsessystem for alle skal være fleksibelt, så man kan studere på forskellige tidspunkter i livet eller på nedsat kraft, hvis man har et handikap. Vi tager derfor afstand fra de reformer, der tvinger unge igennem uddannelser på lyntid – især unge, der ikke har forældrefinansiering at falde tilbage på.

Fri forskning og demokratiske uddannelser

Vi ser i stigende grad, at universiteternes detailstyres, og at deres bestyrelser overtages af erhvervsfolk. Det er derfor vigtigt, at vi sikrer muligheden for at bedrive fri og kritisk forskning – også når resultaterne går imod erhvervslivets interesser. Det kræver, at også fagforeninger, frivillige organisationer, studerende og undervisere får medbestemmelse. Og at vi etablerer uafhængige nævn til at vurdere den offentlige forskning, der sponsoreres af private.

Det mener de om uddannelsesområdet:

Ingen skal betale for at tage en uddannelse i Danmark. Vi har et generøst SU-system. Vores lærere er dygtige og engagerede, og hver generation er blevet bedre uddannet end den forrige.

I årevis har mantraet været: Uddannelse, uddannelse, uddannelse. Og uddannelse er vigtigt. Vi skal satse på uddannelse. Især i et land som Danmark. Vi lever af det, vi kan med vores hænder og det, vi har imellem ørerne.

Dygtige håndværkere, HK’ere, sygeplejersker og ingeniører. Men undervejs har fokus flyttet sig for entydigt imod de lange videregående uddannelser.

Ingen rigtig eller forkert uddannelse: Et opgør med uddannelsessnobberi

I dag kan man møde unge, der næsten undskylder, at de har valgt en erhvervsuddannelse eller står i butikslære. Det er udtryk for et usundt syn på uddannelse. En lang uddannelse er ikke den rigtige uddannelse for alle.

Det er lige så fint at bygge et hus, som det er at tegne det. Det er lige så fint at stå i butikken, som det er at lede den. Det er lige så fint at hjælpe ældre op af sengen, som det er at udvikle teknologien, du bruger til at løfte dem.

Socialdemokratiet vil tage et opgør med det uddannelsessnobberi, som har sat sit præg på Danmark det seneste årti.

Det ikke et opgør med akademiske uddannelser. Universiteterne gør Danmark rigere og dygtigere. Vi har lige så hårdt brug for dygtige akademikere, som vi har brug for dygtige håndværkere.

Målet er, at alle skal kunne drive det så langt, som evnerne og viljen rækker. Om det er sønnen af en portør, der vil være professor. Eller datteren af advokat, der vil være anlægsgartner.

Socialdemokratiet har en ambition om et dygtigere Danmark: Det, vi er gode til i dag, skal vi blive dygtigere til i morgen.

Uddannelse for alle

Fri og lige adgang til uddannelse betyder, at børnenes muligheder i livet ikke afhænger af deres forældrenes økonomi eller status, men af egen arbejdsindsats og talent.

Det er ikke kun retfærdigt. Det er også rigtigt rent økonomisk. Danmark er ikke alene blevet et af verdens mest lige samfund af, at vi i fællesskab betaler for, at alle kan tage en uddannelse. Danmark er også blevet et verdens rigeste lande, fordi vi udnytter danskernes evner bedre.

Derfor skal vi holde fast i fri og lige uddannelse. Et vigtigt redskab er de studerendes SU. En rimelig SU skaber en økonomisk sikkerhed, som hjælper børn fra hjem uden særlig meget uddannelse med at tage en uddannelse.

Stop besparelser på uddannelse

Hvis Venstre kan komme til det, vil de skære i de unges SU. Vi vil en anden vej. I stedet for at forgælde ungdommen, før den kommer i gang på arbejdsmarkedet, vil vi arbejde for at forbedre den uddannelse, de studerende tager. Vi vil løfte kvaliteten af deres uddannelse.

Det mener de om uddannelsesområdet:

Alt for mange unge oplever en stresset hverdag. De har ikke bare naturligt travlt, men har svært ved at tackle de stigende forventninger fra sig selv eller andre om en perfekt præstation hver gang. Der er brug for at give de unge mere ro på.

Vi vil lægge en dæmper på konkurrencekulturen og give mere tid til kreativitet, fordybelse og til at fejle. Skoledagen skal gøre eleverne klogere og dygtigere, ikke bare gøre dem klar til den næste test eller eksamen. Derfor vil SF have karakterfrie klasser og fjerne den bonus, man får, hvis man søger hurtigt videre mod en videregående uddannelse.

De unge skal have tid til at udvikle sig. De skal have mulighed for både at vælge og vælge om, og der skal også være plads til et sabbatår eller to efter gymnasiet og inden uddannelsen, hvis det er det, der skal til.

Det er ikke karakterer og eksamener, der skaber dygtige studerende. Det er gode uddannelser og undervisere med tid til den enkelte elev. Derfor skal vi også stoppe besparelserne på uddannelse.

SLUK GRØNTHØSTEREN OG INVESTER UDDANNELSE

SF vil stoppe besparelser på uddannelserne.

Omprioriteringsbidraget på uddannelser tvinger hvert år nye besparelser igennem. Det er på tide at slukke grønthøsteren og investere i den faglige og studiemiljømæssige kvalitet på de videregående uddannelser.

Der skal være tid til fordybelse og faglig sparring, og antallet af undervisningstimer skal sættes op på en række uddannelser. Det gælder blandt andet på det humanistiske og samfundsvidenskabelige område. På de mellemlange uddannelser er det vigtigt, at praktikforløbene bliver styrket.

De danske universiteter skal være uafhængige, både i måden de tilrettelægger uddannelsernes faglige indhold på og i de konkrete forskningsprojekter. Men samarbejdet skal styrkes med de øvrige dele af samfundet, herunder virksomheder, stat, kommuner, regioner og organisationer. Det skal styrke universiteternes faglige indhold og samtidig lette dimittenders overgang til arbejdsmarkedet.

Danmark skal både nu og i fremtiden leve af viden og kompetencer. Det kræver, at vi investerer i uddannelse i stedet for at skære ned.

FLERE FAGLÆRTE KRÆVER GODE UDDANNELSER

Danmark kommer i nær fremtid til at mangle faglærte. Samtidig forsvinder flere og flere ufaglærte job på grund af den teknologiske udvikling. Men trods en bred politisk ambition, om at flere skal tage en erhvervsuddannelse, bliver der gennemtvunget besparelser på erhvervsuddannelserne. Det giver ikke mening. Den udvikling skal vendes.

SF har længe kæmpet for at afskaffe det såkaldte omprioriteringsbidrag på erhvervsskolerne og AMU-skolerne. Og så foreslår vi at gøre eleverne i folkeskolen mere nysgerrige på erhvervsuddannelserne ved eksempelvis at indføre en praktisk projektopgave og praktisk-musiske fag.

Hvis vi skal have flere faglærte, kræver det også flere praktikpladser. Derfor mener SF, at alle offentlige myndigheder ved udbud skal anvende arbejds- og uddannelsesklausuler, så de sikrer sig, at de virksomheder, der skal udføre arbejdet, bærer en del af samfundsansvaret ved at tage lærlinge.

Det mener de om uddannelsesområdet:

Alternativet ønsker et samfund, hvor uddannelse er for både hoved, hænder og hjerte. Uddannelse skal kunne favne og styrke både håndværksmæssige, åndelige og boglige evner. Der skal være plads til både personlig indsigt og fagligt udsyn. Til dyb kundskabslære og kreative og kunstneriske processer i en integreret og uadskillelig helhed.

Læring er en personlig og unik proces. Vi lærer på forskellige måder og i forskellige hastigheder. Uddannelsesrejsen skal ikke gå den lige vej, men være skæv og bugtende. Vi skal ikke længere lære i takt. Derfor skal vi gøre plads til den tidsforskudte, personlige og slingrende læringsproces.

Uddannelse og livslang nysgerrighed skal ruste børn, unge og voksne til at møde en fremtid, som ingen kender, men hvor ambitionen er et bæredygtigt samfund, som er båret af meningsfulde og forpligtende fællesskaber og en fælles opgave i at passe på jordens ressourcer.

Derfor er det helt essentielle formål med uddannelse at skabe de bedste vilkår for meningsfuld og forandringsorienteret læring. Elever og studerende skal kunne omsætte viden og indsigt, så det skaber værdi for andre. De skal sættes i stand til tænke kreativt, skabe forandring og løse konflikter.

De studerendes undervisningsmiljø skal være kendetegnet af en høj engagementskultur med personlig feedback, balance mellem teori og praksis, såvel mellem kundskaber og kreativitet, fokus på den enkeltes trivsel og tryghed, kunst og kultur som forudsætning for al læring samt dynamiske samspilsrelationer med det omgivende samfund.

Med de udfordringer, vi som samfund står overfor, har vi brug for al den kreativitet, entreprenante energi, kritiske og empatiske tænkning og handlekraft, som vi individuelt og i fællesskab kan mønstre. Derfor skal uddannelsesprocessen være båret af engagement, modet til at turde fejle og nysgerrighed. Samtidig skal uddannelserne tilbyde elever og studerende et fundament, som består af kritik, empati, livsdannelse og medborgerskab, både i et teoretisk og praktisk snit. Ud fra dette skal elever og studerende forholde sig til, hvilket samfund, de gerne vil bidrage til, og hvordan. Det er svarene på disse spørgsmål, som skaber de forandringer, morgendagens unge mennesker bringer frem.
For at kunne skabe et læringsrum, hvor denne vision er mulig, kræver det, at vi fra politisk hold tør slippe tøjlerne og give friheden til uddannelse tilbage. Vi skal have tillid til institutionernes ledelse og undervisernes faglige engagement. Vi skal tilbyde eleverne og de studerende fleksible uddannelsesforløb. Og vi skal sætte langt størstedelen af forskningen fri.

Det er tid til at anskue uddannelse som den katapult, der skyder studerende af sted, som er stolte af sig selv og engagerede i at skabe en bæredygtig fremtid. Det er tid til at eksperimentere!

Læs mere her. 

Det mener de om uddannelsesområdet:

Uden for kategori. Stram Kurs har umiddelbart ingen politiske holdninger til uddannelsesområdet.