Mød vores nye familie

Læsetid: 3 minutter
Edura er nu blevet en del af CompanYoung-familien, som består af 3 stærke brands; CompanYoung, StudentPulse og Edura

Edura er nu officielt den seneste tilføjelse til CompanYoung Group, som er en familie af virksomheder bestående af CompanYoung, StudentPulse og Edura. Ambitionen er, at de 3 virksomheder fremover skal supplere hinanden med fælles kompetencer inden for tiltrækning, rekruttering, digitalisering og fastholdelse af unge til uddannelser og virksomheder.

I denne artikel vil vi give en kort præsentation af vores nye familie. Sammen beskæftiger vi over 70 dedikerede mennesker, som brænder for tiltrækning, fastholdelse og digitalisering af uddannelser.

CompanYoung: Markedsledere inden for tiltrækning og rekruttering af studerende, elever og nyuddannede

CompanYoung blev officielt startet i 2008 som en jobportal, der skulle hjælpe unge i Nordjylland med at finde et fritidsjob. I dag har CompanYoung mere end 60 ambitiøse og motiverede medarbejdere fordelt på kontorer i Aalborg og København. CompanYoung er eksperter i rekruttering og tiltrækning af studerende, elever og nyuddannede, og har hjulpet mere end 500 brancheorganisationer, virksomheder og uddannelsesinstitutioner i Danmark med tiltrækning og rekruttering af unge.

Som ingen andre investerer CompanYoung i at forstå den unge målgruppe, og virksomheden har etableret et unikt videnscenter. Gennem analyser og rapporter har CompanYoung derfor en unik indsigt i de vigtigste tiltrækningsparametre, når der skal træffes karriere- og uddannelsesvalg blandt unge. CompanYoung indsamler årligt data fra mere end 100.000 respondenter i Danmark og står bag Danmarks største analyse af unges uddannelsesvalg.

I løbet af virksomhedens eksistens har CompanYoung også udviklet en række softwareværktøjer til at understøtte deres arbejde. Senest har virksomheden udviklet produktet StudentPulse, som nu er blevet en selvstændig virksomhed, der er en del af CompanYoung Group.

StudentPulse: Softwareløsning til styrkelse af totaloplevelsen og mindre frafald på uddannelser

StudentPulse er en hel ny virksomhed, som skal sætte ”Student Experience” på dagsorden for uddannelsesinstitutioner.
StudentPulse vil anvende forskellige teknologier til at tage pulsen på elever og studerendes tilfredshed.

Produktet skal hjælpe med at gøre uddannelsesinstitutioner klogere på, hvordan de kan øge trivslen for den enkelte studerende og i sidste ende skabe mere succes – både for den enkelte uddannelsesinstitution og den enkelte studerende. Du kan læse meget mere om StudentPulse her.

Edura: Konsulenthus med fokus på optimering og digitalisering af uddannelser

Edura har mere end 40 års rådgiver- og ledelseserfaring fra uddannelsessektoren, og omfattende erfaring med teknologirådgivning, digital læring, trivsel og fastholdelse samt dataunderstøttelse på uddannelser. Desuden er virksomheden den seneste tilføjelse til CompanYoung Group-familien.

I dag arbejder Edura med at forandre uddannelsesområde og mindske kløften mellem digitale kompetencer og udbuddet af digitale løsninger. Edura består af 10 passionerede ildsjæle der, i løbet af de 2 år Edura har eksisteret, har arbejdet med en lang række af store uddannelsesinstitutioner og virksomheder såsom Dansk Industri, NEXT, TECH, Niels Broch, ZBC og flere FGU-institutioner.

Salget af Edura betyder, at hele CompanYoung Group-familien for fremtiden kan tilbyde vores kunder et langt mere helstøbt produkt. Samtidig glæder vi os til sammen at kunne skabe en bedre oplevelse for unge – lige fra de tiltrækkes og starter på et arbejde eller en uddannelse og til de afslutter den.

Kontaktinformation

jacob friis pedersen

jacob friis pedersen

jfp@edura.dk

Vil du forrest i køen når vi deler ny viden?

Over 600 læser allerede med når vi deler viden om vores arbejde med uddannelsessektoren

Ved tilmelding accepterer du behandling af dine data. Du kan altid framelde dig.