Lisa Helmer Lund

Lisa Helmer Lund

Læsetid: 4 Minutter

Hvordan ser fremtidens skole ud?

31. oktober 2019

Med udviklingen af uddannelse 4.0 og en stigende betydning af digital læring, oplever vi en række indikationer på, at fremtidens uddannelser kommer til at se meget anderledes ud

Agora_skolen

Alle har formentlig oplevet, i en læringssituation, at niveauet enten har været for højt eller for lavt. Det er ret sandsynligt, at det aldrig vil gøre sig gældende i fremtiden.

Principper i fremtidens skole

Hvordan vil fremtidens skole så helt præcist se ud?
Det kan der være mange forskellige bud på. Vi mener, at fremtidens skole sandsynligvis vil bestå af en kombination af følgende principper:

Når man taler om fremtidens skole, kan man ikke komme udenom, at læring i høj grad vil være langt mere personlig og individualiseret. Det betyder, at der vil være større fokus på den enkelte studerende, og hvordan undervisning kan tilpasses til det niveau den enkelte befinder sig på. Individualiseret læring kan bl.a. faciliteres ved digitale læringsværktøjer såsom MOOCs, Gamification, Virtual/Augmented/Mixed Reality mv., som kan bidrage til at øge motivationen hos den enkelte studerende. Derudover har digital læring også den egenskab, at det kan tage hensyn til læring som en social proces, og øge muligheden for at lære når som helst og hvor som helst. Fordi læring i højere grad kan opstå hvor som helst, er det derfor ikke helt utænkeligt, at der i fremtiden måske slet ikke vil findes fysiske skoler.

Nytænkning i Holland

Det kan dog argumenteres, om fremtidens skole allerede i en vis grad er opfundet. I Holland findes skolen ”Agora” i byen Roermond, som blev oprettet i 2014 og består af 250 elever. På skolen er der mere fokus på selve læringsprocessen end på egentlig undervisning. Her mener man, at alle mennesker er forskellige og lærer forskelligt. Derfor handler en stor del af miljøet på skolen om, hvordan de studerende kan inspireres og motiveres til at lære. På Agora er der en helt anderledes tilgang til hvordan en skole skal fungere. Nedenfor har vi samlet en række elementer som er centralt hos Agora, men er forskellige fra traditionelle uddannelsesinstitutioner.

Ingen fast struktur

De studerende på Agora er mellem 12 og 18 år gamle, men der er ingen årgange på skolen. Der er heller ingen klasseværelser, fag eller skemaer. Fokus er nemlig i højere grad på at give de studerende større frihed i deres læringsproces.

Der er heller ikke lærere som underviser i bestemte fag, men i stedet har hver lærer ansvar for 17 elever, og opfordres til konstant at forbedre deres undervisningsteknikker ved at evaluere og modtage feedback fra andre lærere.

Ansvar for egen læring

Eleverne har selv kontrol over deres eget uddannelsesforløb, fordi de får mulighed for at undersøge og lære om emner og fagområder, som interesserer dem. De studerende bliver også opfordret af deres lærere til selv at opsøge viden. Ikke bare på Google, men ved at kontakte de personer, som er eksperter på netop dét område, hvor de har en interesse for læring. Ansvaret er dog kun til en vis grad da der stadig findes en række krav til hvad de studerende skal nå at lære i skolen. Hvad Agora fokuserer på er, at hvis de studerende f.eks. skal lære om Pythagoras’ læresætning, så kan den læring komme fra mange andre fagområder eller situationer end i det matematiske fag. Fordi læring ikke nødvendigvis tilhører et bestemt fag, er det med til at understøtte den store frihed som de studerende på Agora har i forhold til læring.

I videoen herunder forklarer Agoras leder, Rob Houben, om skolens grundlæggende principper:

Fokus på kreativitet & samarbejde

På Agora er der stort fokus på en balance mellem projektarbejde og individuelt arbejde. Det er bl.a. forventet, at de studerende opdaterer hinanden på deres projekter for at få hjælp eller råd fra andre studerende. Derudover er der også stort fokus på at opmuntre de studerende til at udforske deres kreative evner. Det kommer til udtryk ved, at de studerende opfordres til selv at opsøge læring. Eksempelvis designede 3 studerende fra Agora i 2016 et stykke software kaldet Ecodact, som kan måle studerendes udfordringer og udviklinger, og som bl.a. anvendes på Agora.

På Agora har man derfor fokus på, hvordan man kan motivere de studerende for at uddanne kvalificerede individer til arbejdsmarkedet. Der er specielt fokus på evner såsom empati, kommunikation, gruppearbejde, kreativitet og fleksibilitet, hvilket der netop er efterspørgsel på.

Den specielle arbejdstilgang på Agora kan også ses på arbejdsmarkedet hvor f.eks. Google har stort fokus på kreativitet, innovation og fællesskab.

Agoras fokus på individualiseret læring med kreativitet, samarbejde og motivation har derfor en anden tilgang til undervisning end traditionelle skoler, som vi kender dem i dag. Agora kan derfor være et udtryk for, hvordan vores fremtidige skoler bør eller kan være opbygget i fremtiden.