Læsetid: 4 Minutter

Årsager til frafald på uddannelser

Vil vil i denne artikel sætte fokus på historisk frafald, statistik og fakta indsamlet fra 2014 til nu. Yderligere vil vi kigge nærmere på, hvad der oftest lægger til grund for de høje frafaldsprocenter

Tilmeld nyhedsbrev

Frafald på danske uddannelsesinstitutioner

Frafald på danske uddannelser skyldes i høj grad, at studerende vælger at skifte uddannelse. Hvad skyldes det?

Der er grundlæggende tre faktorer, som går igen, hvad enten der er tale om erhvervsakademier, professionshøjskoler eller universiteter. De tre hyppigste årsager til at en studerende vælger at forlade en uddannelse skyldes:

  1. Kvaliteten i undervisningen og det faglige niveau
  2. De efterfølgende jobmuligheder
  3. Undervisningen som simpelthen er for teoretisk og knapt så praktisk

Tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriet viser, at lige over 50% af alt frafald på uddannelserne, netop skyldes en af de tre ovenstående grunde.

Efterfølgende jobmuligheder er for mange studerende et helt essentielt for valg af uddannelse. I den forbindelse bliver mange unge fejlcastet mht. at vælge den uddannelse, som kan give de ønskede jobmuligheder. Op til 44% af de studerende, der falder fra på deres uddannelse, angiver i nogen eller højere grad at have afbrudt deres uddannelse på grund af jobmulighederne efter endt uddannelse.

Også det faglige niveau og kvaliteten i undervisningen er hovedårsag til de høje frafaldsprocenter. I en spørgeskemaundersøgelse blandt frafaldne studerende angiver 45%, at det faglige niveau og kvaliteten i undervisningen på uddannelsen var en medvirkende årsag til at afbryde uddannelsen. Blandt dem angiver nogle studerende et for højt fagligt niveau, mens andre angiver et for lavt fagligt niveau. Det er derfor yderst vigtigt at sikre høj kvalitet i undervisningen (pædagogik og didaktik).

Fokuseres der udelukkende på frafald på universitetsuddannelserne, er antallet af studerende, der er droppet ud steget fra 29% i 2014 til 35% i 2017. Det er en stigning på 20% i løbet af tre år.

Politisk ser vi derfor, at vi som samfund skal sikre at de rette uddannelser er til rådighed (politik og strategi), og at uddannelserne udbydes på en tilsvarende og tilgængelig måde for modtageren (organisation, processer og teknologi). Hos Edura tror vi på, at teknologi og digitalisering har et stort disruption-potentiale inden for både fastholdelse, rekruttering og i afviklingen af uddannelser.

Mænd forlader hyppigst uddannelserne

Fra 2011 har der tegnet sig et tydeligt billede af, at det i højere grad er mænd, som vælger at forlade en uddannelse. Med udgangspunkt i studerende der påbegyndte deres uddannelse i 2011, viser statistikker således, at der på samtlige uddannelsesgrupper fra gymnasialt niveau og op efter, var 23% der havde forladt deres uddannelse max fem år efter at have påbegyndt et uddannelsesforløb. Blandt mændene gjaldt det 26%, og blandt kvinderne 21%. Fem-års-frafaldet var størst blandt mændene i alle uddannelsesgrupper, men særligt i gruppen af mellemlange videregående uddannelser havde mændene et større frafald end kvinderne. Det er dog på de erhvervsfaglige uddannelser, at frafaldet klart var størst – både blandt kvinder og mænd.

Frafald på erhvervsuddannelserne

Frafald på erhvervsuddannelserne er klart stadig en af de største udfordringer, som vi står over for i dag. Frafaldet på erhvervsuddannelser sker både på grundforløbet, i overgangen mellem grund- og hovedforløb og på hovedforløbet (også kaldet overgangsfrekvens). Selvom der siden reform udspillet i 2015, har været en positiv udvikling i frafaldet på erhvervsuddannelserne, er tallene stadig langt fra gode nok.

Data fra Undervisningsministeriets datavarehus viser, at i 2017 havde samtlige erhvervsuddannelser i Danmark en fuldførelsesprocent på lige knap 53%. Det betyder, at lige godt halvdelen af dem der starter på en erhvervsuddannelse, også gennemfører den.

Frafaldet er klart størst i overgangen mellem grundforløbet og hovedforløbet. Før reformen var 44% af eleverne med et fuldført grundforløb, ikke påbegyndt et hovedforløb tre måneder efter. Efter reformen er denne andel faldet til 39%. Der kan være forskellige grunde til, at eleverne ikke er påbegyndt et hovedforløb 3 måneder efter fuldført grundforløb. Nogle vil formentlig være påbegyndt et nyt grundforløb, mens andre påbegynder hovedforløbet mere end 3 måneder efter afsluttet grundforløb. Det skal dog derfor nævnes, at nogle af de frafaldne elever derfor på sigt formentlig vil fuldføre en erhvervsuddannelse på trods af, at de i denne opgørelse tælles som frafaldne.

Man kan dog trøste sig ved at antallet af studerende, der påbegyndte en EUX-uddannelse næsten er femdoblet fra 2013/14 til 2016/17. Det skyldes bl.a., at 5.400 af de studerende der tilgik erhvervsuddannelserne, efterfølgende startede på en EUX, hvilket bl.a. også ligger til grund for det store frafald på erhvervsuddannelserne.

Uddannelsesinstitutionernes frafaldsprocenter

Landets erhvervsuddannelsesinstitutioner må siges at have en stor difference i tallene på frafald af studerende. I Edura vil vi gerne forstå, hvorfor nogle erhvervsuddannelsesinstitutioner klarer sig bedre end andre, og hvor problematikken præcist ligger.

Nedenstående skema giver et overblik over de erhvervsuddannelsesinstitutioner med lavest frafald for hver af de frem danske regioner.

Region Lavest frafald Afbrud med omvalg Afbrud uden omvalg
Region Hovedstaden Knord 1,2 % 4,4 %
Region Midtjylland Viden Djurs 8,0 %
Region Nordjylland TRADIUM 5,7 %
Region Sjælland EUC Sjælland 1,2 % 12,1 %
Region Syddanmark EUC Syddanmark 10,0 %