Lisa Helmer Lund

Lisa Helmer Lund

Læsetid: 3 Minutter

Hvordan kan man tilrettelægge virtuel undervisning?

28. april 2020

Det er i stigende grad vigtigt at anvende digitale løsninger i virksomheder og offentlige institutioner, og derfor har Edura samlet vores anbefalinger til, hvordan man bør afholde virtuel undervisning

Virtuel undervisning, også kaldet online undervisning, dækker over alle digitale undervisningsformer, der foregår fuldstændig online og i realtid. Fordi undervisningen sker live, så er der en direkte interaktion mellem undervisere og deltagere. Ved virtuel undervisning kan deltagerne derfor uden at være fysisk til stede i undervisningslokalet stille relevante spørgsmål, til det underviseren siger, når underviseren siger det.

Når vi anvender begrebet virtuel undervisning i Edura, så dækker det også over webinarer. Det skyldes, at webinarer i høj grad handler om at formidle viden og facilitere diskussioner. I Edura har vi de seneste 3 uger afholdt webinarer for at hjælpe vores kunder med at opbygge deres færdigheder i digitale platforme som Teams.

Gense Eduras webinarer her

På baggrund af Eduras egne erfaringer og viden om virtuel undervisning, har vi samlet en liste over 5 elementer, som er vigtige at overveje:

1. Engager

Engager deltagerne med afstemninger, tekst-input og surveys. Det er desværre meget nemt at tabe sit publikum, når man holder webinar og det stiller derfor ekstra store krav til publikumsengagement.

Et par gode råd til hurtigt at få dem i gang:

  • Lav en afstemning i starten, hvor du spørger ind til, hvad der mest interesserer dem i forhold til dit emne
  • Spørg hvor meget de ved om emnet – hvor de eventuelt scorer fra lidt til meget
  • Bed dem om at indtaste i et tekst-felt hvad deres forventninger er, eller på 150 karakterer at præsentere dem selv.

 

Hvem_underviser_du_primært

Mangler du inspiration til hvilke digitale værktøjer man kan bruge, så kan du læse vores artikel her:

Læs artikel

2. Løbende spørgsmål

Når man afholder et webinar, er det nemt at få spørgsmål løbende – og de andre deltagere kan faktisk se de spørgsmål, der bliver stillet. Anvender du Mentimeter eller sli.do, kan deltagerne ”up-vote” et spørgsmål, og du kan løbende se, hvor mange der har stillet det samme spørgsmål.

3. Vigtigheden af rollefordeling

Når man skal afholde virtuel undervisning, er det vigtigt, at man uddeler klare roller. Når man afholder webinarer eller virtuel undervisning, er det især en fordel at have én eller flere ansvarlige, som holder øje med de spørgsmål, som bliver stillet løbende. Det er især vigtigt, fordi de deltagende ikke er synlige på samme måde, som når man er til stede fysisk, og derfor kan spørgsmål lettere overses.

Derudover kan man også med fordel have én eller flere, som skal være ansvarlige for det tekniske. Det kan bl.a. inkludere at være opmærksom på, at både mikrofon og kamera er tændt eller slukket hos både foredragsholderen og de deltagende under hele forløbet. På den måde kan man undgå forstyrrelser, hvis der er nogle der kommer for sent til mødet, eller hvis der er larm i baggrunden.

Edura_virtuel_undervisning_webinar

4. Testversion

Inden man går live med sin virtuelle undervisning, er det også utrolig vigtigt at lave en testversion inden. Ved at lave en testversion for ens kollegaer inden den endelige afholdelse har man mulighed for at se hvad der virker eller hvad der ikke virker. Det kan både være i forhold til indholdet eller i forhold til det tekniske.

5. Information til deltagerne

Det kan være vigtigt at informere deltagerne om undervisningens forløb, indhold og retningslinjer. Med retningslinjer mener vi, om de skal have deres mikrofoner og webcam tændt eller slukket. Skal deltagernes mikrofon og kamera være tændt er det også vigtigt at minde dem om at vælge et uforstyrret lokale med en professionel baggrund og et godt lys samt at tage professionelt tøj på.

Virtuel_undervisning