Lisa Helmer Lund

Lisa Helmer Lund

Læsetid: 4 Minutter

Kan vi håndtere generation Z og deres krav til læring?

Generation_Z_og_læring

I år 2020 vil generation Z udgøre ca. 20% af den globale arbejdsstyrke, og det stiller helt nye krav til, hvordan læring skal tilpasses til de studerende i fremtiden.

Hvem er generation Z?

Generation Z er personer der groft set er født mellem årene 1995 og 2010, og kommer efter generation Y også bedre kendt som millennials. Generation Z anses for at være den første generation i historien, som ikke kan huske eller har kendskab til et samfund uden internet, computere og mobiltelefoner.

Generation Z omtales ofte som en digital generation, da de har en indgribende forståelse for digitale værktøjer. I dag er næsten 50% af generation Z forbundet til internettet i 10 eller endnu flere timer om dagen. Mere end halvdelen menes desuden at bruge deres mobiltelefon i mere end 6 timer om dagen, og vil gennemsnitligt tjekke deres mobiltelefoner hvert 7-8 minut. Personer fra generation Z vil også i høj grad foretrække at kommunikere vha. billeder, ikoner og symboler.

Den omfattende mængde af digitale kanaler betyder også, at generation Z kan kendetegnes på deres evne til selv at opsøge viden, fordi de er opvokset i en verden hvor Google, YouTube og Wikipedia, har været let tilgængeligt. Deres online tilstedeværelse, f.eks. sociale computerspil såsom Fortnite, har givet generation Z stærke virtuelle kommunikationskompetencer, online samarbejdsevner og et stort kendskab til det engelske sprog.

Gen Z har behov for målrettet læring og udvikling

Generation Z har i modsætning til tidligere generationer ikke skulle tilpasse sig nye teknologier, fordi de har været udsat for disse hele livet. Derfor vil der sandsynligvis komme et behov for en ændring af uddannelsessystemet, hvor læringsmuligheder og værktøjer er langt hurtigere, langt mere fleksible og i langt højere grad målrettet den nye generations behov.

Edura har samlet et par generelle overvejelser til, hvordan læring kan tilpasses generation Z:

Eksempel

Den digitale lektiecafé

Restudy.dk er Danmarks største samling af undervisningsvideoer til grundskole og gymnasium. Her kan studerende få forklaret emner så mange gange de vil, og få lektiehjælp, når og hvor de har behov for det.

Restudy.dk er gratis!

Visuelle budskaber

Generation Z er som sagt en generation, der foretrækker at kommunikere visuelt, og derfor er visuelle midler som f.eks Youtube videoer en effektiv måde at tiltrække deres opmærksomhed.

Selvstændighed

Læring skal i fremtiden være mere fleksibelt som følge af generation Zs evne til uafhængigt at opsøge viden. Generation Z har en større interesse for at være en aktiv del af indlæringsprocessen fremfor at være passive modtagere af undervisning. Hvis der tilbydes en højere grad af selvstændighed til de studerende, er der derfor en god mulighed for at øge de studerendes motivation og selvtillid.

Hurtig læring

Generation Z lever en stor del af deres liv online, og har i høj grad udviklet en evne til at være til stede på flere skærme og flere medier på samme tid. Forskning peger på, at denne form for multitasking har udviklet hjernen hos personer fra generation Z til at kunne bearbejde flere informationer langt hurtigere. Det betyder dog, at denne generation kun har en koncentrationsevne på ca. 8 sekunder. Derfor er det sandsynligt at læring i fremtiden, skal tilpasses for at kunne tiltrække og bibeholde de studerendes koncentration.

Det kan samtidig også have en effekt på digital læring, for er det ikke klart, kortfattet og tilgængeligt på flere platforme, er der en stor chance for, at de studerende vil finde deres informationer andetsteds.

Forventninger til teknologi og digital læring

Da generation Z er en digital generation, vil der blandt de studerende sandsynligvis være en forventning om, at digitale studieværktøjer skal være en naturlig del af deres uddannelse. Derfor vil undervisning som involverer teknologi i høj grad være målrettet generation Z. Teknologien kan blandt andet bruges til at skabe mere individualiseret læring, som er tilgængeligt når som helst og hvor som helst, hvilket i høj grad er en trend, der for fremtiden vil være en stor del af uddannelsessystemet i kølvandet på udviklingen af uddannelse 4.0.

Derudover kan teknologi f.eks. også bruges i undervisningen gennem fænomenet ”gamification”, hvor man bruger elementer af spil, og i særdeleshed fra computerspil, til aktiviteter som ikke i sig selv kan anses for at være spil. Læring der anvender ”gamification”, kan bruge teknikker såsom point, highscores, virtuelle penge mv. og kan være en måde at vække generation Zs interesse for visuelle budskaber samt online samarbejde og konkurrence.

Er jeres institution klar til generation Z?

Generation Z udgør en vigtig del af den globale befolkning, og vil i nærmeste fremtid være en stor del af arbejdsmarkedet. Første skridt på vejen til at uddanne denne nye arbejdsstyrke må derfor tage udgangspunkt i denne nye generations måde at lære på, for at kunne tilpasse sig deres behov og forberede dem på deres fremtid.