Daniels 3 første måneder som digital lærings konsulent

Læsetid: 3 minutter
Den 6. april lige efter påske startede Daniel Frey Longholm som vores nyeste konsulent i Digital Læring-teamet i Edura

Daniel kom direkte fra en stilling som Global Education Manager hos Too Good To Go, hvor han har stået i spidsen for virksomhedens globale uddannelsesprojekter. I Edura arbejder Daniel med at hjælpe vores kunder med at nedbryde digitaliseringsprocesser og udvikle digitale læringsoplevelser. Vi har allerede været vidne til Daniels imponerende gå-på-mod, og han var da også allerede på sin første arbejdsdag med ude på kundebesøg hos Den Jydske Håndværkerskole. I artiklen her sætter Daniel ord på sine 3 første måneder her i Edura.

Skiftet fra Global Education Manager til konsulent i Edura

Min klare forventning med at arbejde hos Edura var, at jeg kom tæt på læring, og at jeg fik muligheden for at beskæftige mig med mit interessefelt for EdTech. Det er ingen hemmelighed, at jeg længe har haft en passion for holistiske og meningsfulde læringsrejser samt digitalisering af læring. Så da jeg allerede efter første dialog med Edura fik fortalt, hvordan de sætter fokus på den meningsfulde digitalisering, var jeg solgt.

Én af de bedste ting ved arbejdet hos Edura er at arbejde på en arbejdsplads, hvor man bliver respekteret, lyttet til og anerkendt for sin ekspertviden og faglighed

Og jeg har ikke været skuffet! Fra dag 1 har jeg haft mulighed for at præge ambitionerne for digital læring – både internt i virksomheden og eksternt. Mit samarbejde med Seniorkonsulent Kristian Stagis skaber daglige dialoger om faglighed og de mangeartede muligheder for læring gennem digitalisering. Kristian er meget skarp i arbejdet med at skabe værdi i digitaliseringsprocesserne for vores kunder, og jeg sætter stor pris på vores sparring i teamet. Én af de bedste ting ved arbejdet hos Edura er at arbejde på en arbejdsplads, hvor man bliver respekteret, lyttet til og anerkendt for sin ekspertviden og faglighed.

Kundemøder er en central del af hverdagen

Jeg kan godt lide at være ude hos vores kunder. Det direkte møde med kunderne giver mig en rigtig god arbejdsenergi. Det er vigtigt at starte med en god dialog om problemstillingerne, og hvad man egentlig ønsker at opnå med digitaliseringen af læringselementer og læringsforløb.

Jeg oplever, at der er mange, der går direkte til midlet, inden de tænker på målet. Jeg mener ikke, at man kan få en succesfuld eller optimal digitaliseringsproces, hvis man bare tager udgangspunkt i programmet. Man bør altid starte med en overvejelse om, hvilken værdi man skaber for sine elever eller kursister gennem sin digitalisering af læringen. Man bør have en forståelse for processen – en form for digitaliseringskompetence. Eksempelvis har jeg set en masse uddannelsesinstitutioner, der vælger et LMS, før de strengt taget kender deres behov og/eller krav til platformen. Start med hvorfor, og hvad du vil opnå – spring ikke direkte til midlet.

Lyder dette bekendt for dig? Så kan du række ud til Daniel og høre nærmere HER.
Han er altid frisk på en snak om digitaliseringsprocesser i en læringskontekst.

Fremtiden er digitalisering

Jeg ser frem til at være tilbage igen i august efter barsel. Jeg venter min anden datter, som nærmest er lige på trapperne. Derfor er der også en masse ting, som jeg for tiden arbejder på at få afsluttet.

Efter min barsel og sommerferie vil jeg starte med at arbejde videre på at skabe nogle fede produkter, som kan skabe værdi for vores kunder og andre, der er interesseret i digital læring og digitaliseringsprocesser. Disse produkter glæder jeg mig til at kunne løfte sløret for inden så længe.

Derudover har jeg nogle digitaliseringskurser og nogle kundebesøg i kalenderen, som jeg også virkelig glæder mig komme ud og give den gas hos. Tak fordi du læste med!

God sommer!

Kontaktinformation

Daniel Frey Longholm

Daniel Frey Longholm

dfl@edura.com

Vil du forrest i køen når vi deler ny viden?

Over 600 læser allerede med når vi deler viden om vores arbejde med uddannelsessektoren

Ved tilmelding accepterer du behandling af dine data. Du kan altid framelde dig.