De studerende er hårdt ramt af ensomhed under Coronakrisen

Læsetid: 3 minutter

Del artiklen:

Del på facebook
Del på linkedin
Del på twitter
Del på email
Der er i dag sket en stor stigning i niveauet af ensomhed blandt studerende på danske uddannelsesinstitutioner under COVID-19

Da Coronakrisen ramte Danmark, fik det en stor indflydelse på vores alles hverdag. For at nedsætte smitterisikoen måtte arbejde og undervisning pludselig foregå digitalt. Store sociale sammenkomster må også udskydes og generelt skal vi alle gøre en indsats for at holde afstand til hinanden. Det har naturligvis gjort, at vi har set mindre til venner, bekendte, kollegaer og medstuderende. Det har samtidig også skabt en stigning i niveauet af ensomhed.

Stor stigning i følelsen af stress og ensomhed

Forskere fra Institut for Folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet har i samarbejde med Epinion undersøgt, hvordan Coronaudbruddet har påvirket niveauet af ensomhed for personer mellem 16 og 79 år i Danmark. Undersøgelsen har vist, at der er sket en stigning i følelsen af ensomhed på tværs af alle aldersgrupper.


Det mest iøjnefaldende resultat er dog den markante stigning i niveauet af ensomhed blandt unge mellem 16-29 år. Før krisen følte omkring 10-14% af de unge sig ensomme. Efter krisen er det lige knap 22% af de unge som føler sig ensomme under Coronakrisen.

En ny undersøgelse har vist, at der er en stor følelse af stress og ensomhed blandt studerende på landets STEM-uddannelser. I gennemsnit viser undersøgelsen, at hele 46% af de studerende har svaret, at Corona-situationen har øget deres følelse af ensomhed. Derimod har 47% svaret, at situationen har øget deres følelse af stress.

Internationale studerende føler sig mere isolerede og ængstelige

Det er dog ikke kun de danske unge, som har været påvirkede af Coronakrisens delvise nedlukning af samfundet. Under nedlukningen er det nemlig også de internationale studerende, som har været ramt af krisen. Ifølge en undersøgelse foretaget på Københavns Universitet er der mange internationale studerende, som har følt sig isolerede og ensomme under COVID-19.

Faktisk er det hele 3 ud af 4 internationale studerende som melder ud, at de har været ængstelige under Coronakrisen. Samtidig er det også hele 65% af de internationale studerende, som af og til eller ofte føler sig ensomme.


Hvad kan uddannelsesinstitutioner gøre for at mindske ensomhed?

Undersøgelserne her tyder derfor på, at de studerende er særligt sårbare over for ensomhed under COVID-19, og at det er stærkt nødvendigt at få rettet op på de studerendes mentale trivsel.

Det er et stort problem ikke bare for de studerende, men også for uddannelsesinstitutionerne. Ensomhed påvirker ikke bare det mentale helbred for de studerende, men det kan også i ypperste konsekvens føre til, at de studerende dropper ud af deres uddannelse pga. manglende trivsel. Derfor må det i høj grad også være op til uddannelsesinstitutionerne at skabe rammerne for, at de studerende i mindre grad føler sig negativt påvirket af Coronakrisen.

Fokus på det sociale i uddannelsesinstitutionerne

For at mindske følelsen af ensomhed blandt de studerende kan vi fremhæve social læring. Læring i sociale sammenhænge, kan være en vigtig del af et godt indlæringsmiljø, og er en undervisningsmetode, der kan have indflydelse på følelsen af ensomhed. Én person som bl.a. har set, hvordan socialt samvær mellem sine elever kan skabe en større motivation og forebygge følelsen af ensomhed er Brian Sassersen. Brian underviser grundforløbselever på elektrikeruddannelsen på TEC. Læs mere om hvad Brian har ændret ved sin undervisning under Corona her.

Uddannelsesinstitutioner kan derfor med fordel lægge vægt på at varetage det sociale aspekt af læring for at forhindre en stigning i elevers ensomhed.

Bedre tilrettelæggelse af undervisning

Når det kommer til at forhindre eller mindske ensomhed på uddannelsesinstitutioner, så er det også vigtigt, at uddannelsesinstitutioner sørger for at skabe gode læringsforløb. Det er især vigtigt, at elevens trivsel står højt på listen over overvejelser. I Edura har vi stor erfaring med at hjælpe uddannelsesinstitutioner med at skabe nye digitale læringsforløb eller konvertere deres eksisterende forløb til blended eller digital læring.
Du kan læse mere om vores ydelser inden for digital læring her.

Få besked når vi udgiver ny viden om digital læring!

Over 600 læsere allerede med, når vi udgiver viden og erfaringer om digital læring. Du kan tilmelde dig gratis her!

Ved tilmelding accepterer du behandling af dine data. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet.

OM FORFATTEREN:

Vil du forrest i køen når vi deler ny viden?

Over 600 læser allerede med når vi deler viden om vores arbejde med uddannelsessektoren