Hvordan har år 2020 set ud for Edura?

Læsetid: 5 minutter

Del nyheden:

Del på facebook
Del på linkedin
Del på twitter
Del på email
Det har været et utrolig skelsættende år i Edura på flere punkter. Læs med her, når vi gør status for år 2020

På mange punkter og for mange mennesker har år 2020 været et år, som har budt på store forandringer. I Edura har vi særligt været vidne til, at COVID-19 har sat stort skub i digitalisering af uddannelsesinstitutioner.

Vi giver dig herunder et indblik i et lille udsnit af projekter, som vi har været stolte over at have samarbejdet med vores kunder om i løbet af år 2020.

Nye medarbejdere, nye kunder og nye muligheder

I Edura har vi i løbet af år 2020 været så heldige, at vi har oplevet stor vækst både internt og eksternt. I løbet af året har vi bl.a. budt varmt velkommen til Seniorkonsulent Kristian Stagis, Digital Marketing Coordinator, Cecilie Jønsson Andersen og Business Analyst, Gustav Vindelin. Hver især har de været en fantastisk udvidelse af vores lille team i Valby. De har også haft en stor indflydelse på, at vi i løbet af året har mere end fordoblet antallet af kunder, og har gennemført 50% flere projekter end i 2019. Det er en vækst vi hos Edura er meget stolte af.

Herunder har vi samlet et løbende overblik over alle de kunder, som vi samarbejder med på tværs af Danmark. Du kan klikke ind på de forskellige kunder for at læse mere om hvem de er, og hvilke projekter vi samarbejder om.

Stort fokus på digitale værktøjer

Det er absolut ikke en overdrivelse at sige, at COVID-19 i dén grad har sat skub i udviklingen og implementeringen af digitale værktøjer. Det ses både i vores kunders forretning, men også i vores egen. Det er især kommet til udtryk gennem de mange webinarer vi har afholdt i årets løb. Efter Coronaudbruddet så vi nemlig et stort potentiale for at samle en masse mennesker og dele vores viden med gennem de 10 webinarer, som det er lykkedes os at afholde i år 2020.

Med de nye digitale muligheder, som udfolder sig under Coronasituationen, har vi det seneste stykke tid haft særligt fokus på emnet virtuelle arrangementer/events. Vi har bl.a. den 3. december afholdt et webinar i samarbejde med Rybners, hvor vi kastede lys over hvordan man som uddannelsesinstitution kan skabe virtuelle åbent hus-arrangementer.

Virtuelt univers i samarbejde med Rybners

I løbet af år 2020 har vi på grund af COVID-19 set, at uddannelsesinstitutioner på tværs af landet har været nødsaget til at aflyse deres åbent hus-arrangementer. Det er ellers et arrangement, der har stor betydning for rekrutteringen af nye elever. Edura har derfor indgået et samarbejde med Rybners om at udvikle et virtuelt åbent hus-koncept. Konceptet skal give en god indledende introduktion og fornemmelse af uddannelsesmuligheder og studiemiljøet på Rybners, og skal samtidig være et virtuelt univers som er bæredygtigt både under Coronasituationen, men også i fremtiden.

Direktør og Partnerkonsulent, Gorm Eriksen fortæller om projektet, at ”Rybners har et ønske om at virtualisere åbent hus, men også at kunne bruge et 360° virtuelt univers til andre rekrutteringsinitiativer i fremtiden. Ud over at lave et virtuelt univers, video har vi også hjulet med e-vejledning og online chat. Det har været et spændende projekt, hvor vi har haft et super samarbejde med kommunikationsafdelingen om udviklingen”.

Digitalisering af AMU

I begyndelsen af år 2020 påbegyndte Edura et samarbejde med EVU, som er el- og vvs-branchens uddannelsessekretariat for TEKNIQ Arbejdsgiverne, Dansk El-Forbund og Blik- & Rørarbejderforbundet om at udvikle og afprøve digitale læringsforløb for at styrke kvaliteten af AMU-udbuddet. Eduras Seniorkonsulent Kristian Stagis har fortalt om projektet, at ”det har været sindssygt spændende at arbejde med digitaliseringen af praktiske arbejdsmarkedsuddannelser. At udfordre en stærk faglig og meget praktisk kultur til at gå i retning af digitalisering har været en interessant rejse”.

Udover projektet med EVU, Dansk El-forbund og Blik- & Rærarbejderforbundet afholder Kristian desuden et webinar den 13. januar fra kl. 14:00-15:00, hvor han netop fortæller om bæredygtig digitalisering af AMU. Du kan tilmelde dig her.

CRM Education skal skabe større rekruttering på NEXT

I begyndelsen af år 2020 afsluttede vi vores CRM-projekt med NEXT. Projektets formål var at øge antallet af elever og kursister på tværs af grundforløbet, gymnasierne, erhvervs- og efteruddannelse. På tidligere rundvisninger, åbent hus-arrangementer og på digitale platforme har der ikke været registreret nogle oplysninger om de interesserede elever. Det har derfor ikke været muligt for NEXT at kommunikere mere specifikt til den enkelte. I Edura har vi derfor ikke bare hjulpet NEXT med at implementere CRM Education 365, Christel Milborg har også bidraget med support efter implementeringen af CRM-systemet. Gorm Eriksen forklarer om projektet: ”det har både været et teknisk, men især et kultur-projekt, som har handlet om at få dem bragt ind i en mere salgsorienteret modus. Vi har fået forankret projektet på tværs af ledelsen, og vi har haft et særdeles godt samarbejde”.

Eduras indsats på FGU-området fortsætter

Siden 2018 har Partner og Seniorkonsulent, Jonathan Garner, haft stort fokus på at bidrage med vejledning og støtte til FGU-institutioner. Det arbejde har han videreført i 2020, og han fortæller, at ”det arbejde som vi sammen med sektoren har udført, er i virkeligheden meget unikt, og det har været en fantastisk mulighed for os, at præge det danske uddannelsessystem ved at assistere implementeringen af en ny model og vej, for at få unge som tidligere er faldet fra, til at genoptage en uddannelse og komme i beskæftigelse”.

Derudover har flere konsulenter i løbet af år 2020 samarbejdet med forskellige FGU-institutioner om at skabe nye digitaliseringsstrategier for at løfte undervisningen af deres elever. Det drejer sig bl.a. om FGU-Trekanten og FGU-Fyn. Derudover ser vi frem til at samarbejde med FGU Midt- og Østsjælland om at skabe et fuldt digitalt uddannelsestilbud.

Kristian Stagis har desuden undervist ca. 80 administrationsmedarbejdere fra forskellige FGU-institutioner i, hvordan administrationsafdelingens arbejdsprocesser og arbejdsopgaver kan optimeres. Læringsforløbet har strakt sig fra april til oktober 2020, og det kan du læse mere om her.

Kristian-Stagis-underviser-FGU-medarbejdere

Nyt ydelsesområde i år 2020

I år 2020 har vi desuden fokuseret på at udvide vores ydelser, og har oprettet en helt ny hjemmeside, som gør det meget mere overskueligt at forstå, hvad vi kan tilbyde vores kunder. Vores ydelser inkluderer Digital Læring, Vækst & Rekruttering, Datadrevet Skoleledelse, Effektivitet & Optimering og Strategi & Digitalisering.

På hjemmesiden har vi tilføjet det nye ydelsesområde Datadrevet Skoleledelse, som i høj grad handler om, at vi kan hjælpe uddannelsesinstitutioner med at bruge data og teknologi til udviklingen og driften af uddannelser.

Her har vi på baggrund af vores mange års erfaring med studieadministration og studieadministrative data udviklet og designet studieadministrative dashboards, som indsamler, opstiller og visualiserer de vigtigste nøgleinformationer til ledelsen og administrationen.

Forventninger til 2021

”2021 bliver eminent! På trods af at vi kun er få år gamle, har vi fået en vis ro omkring hvem vi er, hvad vi kan og til hvem. 2021 har fokus på at kombinere vores stærke viden om tal, teknologi og digital læring med pædagogik og trivsel. Vi vil fortsat gerne hjælpe ledelser med vækst, drift af en skole, udvikling af læring men også fastholde unge og øge deres trivsel” – Direktør og Partnerkonsulent, Gorm Eriksen.

Til slut vil vi gerne sige tusind tak til alle vores kunder og samarbejdspartnere – både nye som gamle. Tusind tak fordi I er med til at støtte op om vores forretning og hjælper os med at udvikle os hele tiden. Vi glæder os til at fortsætte samarbejdet i 2021!

Vil du have besked når vi deler nyheder?

Ved tilmelding accepterer du behandling af dine data. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet.

Vil du forrest i køen når vi deler ny viden?

Over 600 læser allerede med når vi deler viden om vores arbejde med uddannelsessektoren