Vi vil forbedre oplevelsen af at gå i skole med StudentPulse

Læsetid: 4 minutter
Med StudentPulse har vi store ambitioner om at forbedre elever og studerendes uddannelsesoplevelse

Abonner på viden om trivsel og fastholdelse

Tilmeld dig og få gratis adgang til alle vores fremtidige udgivelser om digitalisering og optimering af uddannelsessektoren.

StudentPulse er en softwareplatform, der gennem mikromålinger og data sætter fokus på unges trivsel og generelle oplevelse af at tage en uddannelse – ikke bare nationalt, men også internationalt. Vi har allerede igangsat flere projekter med både danske og udenlandske kunder, der ligesom os tror fuldt og fast på, at data der tager udgangspunkt i elevernes hverdag er fundamentalt for at skabe den gode uddannelsesoplevelse.

Vi vil revolutionere de studerendes uddannelsesoplevelse

Helt grundlæggende mener vi, at enhver ikke kun har ret til at tage en uddannelse – alle har også ret til at have en god oplevelse med at tage en uddannelse. Med StudentPulse har vi derfor store ambitioner for at  hjælpe uddannelsesinstitutioner med at forbedre totaloplevelsen ved at tage en uddannelse.

“Vi ved, at dét at lytte løbende til de studerende, strukturere deres inputs og anvende dem til store og små forbedringer er det, der er med til at skabe gode elevoplevelser og mindske frafald. Samtidig har vi gode erfaringer med, at hvis man eksponerer en elev for den helt rette støtte, på det helt rigtige tidspunkt, kan det være med til at forebygge dårlige oplevelser på uddannelser” – forklarer Rune Sønderby, Direktør for StudentPulse. 

StudentPulse tager pulsen på de unge 

StudentPulse er en softwareløsning, der hjælper uddannelsesinstitutioner med at indsamle, analysere og anvende feedback fra elever og studerende løbende. Løsningen hjælper også uddannelsesinstitutioner med at oplyse elever og studerende om de mange services og muligheder, som mange institutioner allerede tilbyder i forbindelse med vejledning, støtte etc., men som kun få studerende og elever benytter sig af.

Platformen bygger på månedlige mikrospørgeskemaer, hvor elever og studerende svarer på en række målrettede spørgsmål. Spørgeskemaerne bliver bygget, så de er tilpasset til den enkelte uddannelsesinstitution, og kan hjælpe med at kaste lys over den nuværende situation på skolens afdelinger, klasser eller hold. Eleverne kan blive spurgt om både stort eller småt, men det vigtigste formål med mikrospørgeskemaerne er at afdække:

  • Hvordan en uddannelsesinstitution performer på en given faktor
  • Hvorfor en uddannelsesinstitution performer sådan 
  • Hvad en uddannelsesinstitution kan gøre for at performe endnu bedre

StudentPulse er et optimalt produkt til at indsamle data om elevtrivsel i realtid, og gør det muligt for uddannelsesinstitutioner at handle så hurtigt som muligt.

Hvordan opstod idéen til StudentPulse?

Idéen til StudentPulse opstod reelt set i 2019, og blev udtænkt af en række medarbejdere i CompanYoung, som så et stort potentiale for produktet. 

Her blev der så småt leget med idéen om at hjælpe uddannelsesinstitutioner med at behandle elever og studerende på samme måde, som de bedste virksomheder behandler deres medarbejdere. Nemlig ved at have respekt og fokus på den enkelte medarbejders trivsel og udvikling. StudentPulse er i virkelighededen inspireret af CompanYoungs tilgang til medarbejderudvikling, hvor ugentlige trivselsmålinger sendes ud til alle medarbejdere i virksomheden.

Det var dog først i 2020, at der virkelig blev sat skub i idéen. I 2020 stod mange uddannelsesinstitutioner i en helt ny situation, der involverede nye undervisningsmetoder, et forringet socialt miljø, mindre nærhed og en række andre overvejende negative påvirkninger. Vi så, at udfordringen i høj grad var en manglende understøttelse af de studerendes trivsel på distancen. Vi gik derfor straks i gang med at bygge flere prototyper indtil vi til sidst fra marts 2021 kunne konstatere, at nu var StudentPulse for alvor født.

I dag er StudentPulse på kort tid blevet til en international virksomhed, der på nuværende tidspunkt består af 4 fuldtidsansatte, 5 deltidsansatte og en bestyrelse. De arbejder alle sammen på højtryk for at skabe en bedre uddannelsesoplevelse for studerende på internationalt plan.

Edura er ansvarlig for udrulningen i Danmark

Udover at have en række medarbejdere, der arbejder hårdt på at ekspandere virksomheden i udlandet, er der også et stort fokus på at levere en banebrydende løsning til de danske uddannelsesinstitutioner. Derfor arbejder Eduras konsulenter på at skabe en løsning, der er målrettet danske uddannelsesinstitutioner. Det betyder blandt andet, at de forskellige mikrospørgeskemaer specifikt er målrettet efterskoler, gymnasier, videregående uddannelser og erhvervsskoler, samt at de tager højde for eventuelle overlap med eksisterende elevtrivselsundersøgelser og evalueringer. Løsningen kan desuden også bruges til at skabe flere lærepladser på danske erhvervsuddannelser gennem det, vi kalder for lærepladsnudging.

“Når vi har valgt at samarbejde med Edura omkring StudentPulse-udrulningen i Danmark, er det grundet deres dybe kendskab til den danske uddannelsessektor. Det giver det os ro i maven at have en partner, hvor vi ved, at de forholder sig til den enkelte uddannelses særegenhed, og formår at transformere data til både strategi og operationelle initiativer. Helt oprigtigt så er det et helt perfekt match med Edura. ” – fortæller Rune Sønderby.

Fremtiden ser lys ud for StudentPulse, og ambitionerne er tårnhøje. Vi forventer blandt andet, at vi over det næste stykke tid vil tredoble antallet af medarbejdere inden næste år. Det er nemlig målet, at vi skal være markedsledende på området “Student Experience Data” inden udgangen af 2022.

Andre relevante artikler om Trivsel & Fastholdelse

Vil du forrest i køen når vi deler ny viden?

Over 600 læser allerede med når vi deler viden om vores arbejde med uddannelsessektoren

Ved tilmelding accepterer du behandling af dine data. Du kan altid framelde dig.