Med udviklingen af uddannelse 4.0 og en stigende betydning af digital læring, oplever vi en række indikationer på, at fremtidens skole kommer til at se meget anderledes ud
Alle har formentlig oplevet, i en læringssituation, at niveauet enten har været for højt eller for lavt. Det er ret sandsynligt, at det aldrig vil gøre sig gældende i fremtidens skole.
Principper i fremtidens skole
Hvordan vil fremtidens skole så helt præcist se ud?
Det kan der være mange forskellige bud på. Vi hos Edura mener, at fremtidens skole sandsynligvis vil bestå af en kombination af følgende principper:
Når man taler om fremtidens skole, kan man ikke komme udenom, at læring vil blive mere personlig og individualiseret. Det betyder, at der vil være større fokus på den enkelte studerende, og hvordan undervisning kan tilpasses til den enkeltes niveau. Individualiseret læring kan bl.a. faciliteres ved digitale læringsværktøjer såsom MOOCs, Gamification, Virtual/Augmented/Mixed Reality mv. Disse læringsværktøjer kan også bidrage til at øge motivationen hos den enkelte studerende, og kan tage hensyn til læring som en social proces. Derudover kan digital læring øge muligheden for at lære hvor som helst og når som helst. Derfor er det heller ikke helt utænkeligt, at der i fremtiden måske slet ikke vil findes fysiske skoler.
Nytænkning i Holland
Det kan dog argumenteres, om fremtidens skole allerede i en vis grad er opfundet. I Holland findes skolen ”Agora” i byen Roermond, som blev oprettet i 2014 og består af 250 elever. På skolen er der mere fokus på selve læringsprocessen end på egentlig undervisning. Her mener man, at alle mennesker er forskellige og lærer forskelligt. Derfor er der stor fokus på, hvordan de studerende kan inspireres og motiveres til at lære. På Agora er der derfor en helt anderledes tilgang til, hvordan en skole skal fungere. Nedenfor har vi samlet en række elementer som er centralt hos Agora, men er forskellige fra traditionelle uddannelsesinstitutioner.
Ingen fast struktur
De studerende på Agora er mellem 12 og 18 år gamle, men der er ingen årgange på skolen. Der er heller ingen klasseværelser, fag eller skemaer. Fokus er nemlig i højere grad på at give de studerende en større frihed i deres læringsproces.
Der er heller ikke lærere som underviser i bestemte fag, men i stedet har hver lærer ansvar for 17 elever. Lærende opfordres også til konstant at forbedre deres undervisningsteknikker, ved at evaluere og modtage feedback fra andre lærere.
Ansvar for egen læring
Eleverne har selv kontrol over deres eget uddannelsesforløb, fordi de får mulighed for at undersøge og lære om emner og fagområder, som interesserer dem. De studerende bliver også opfordret af deres lærere til selv at opsøge viden. Ikke bare på Google, men ved at kontakte de personer, som er eksperter på netop dét område, hvor de har en interesse for læring. Der findes dog stadig en række krav til, hvad de studerende skal nå at lære i skolen.
På Agora er der stort fokus på en balance mellem projektarbejde og individuelt arbejde. Det er bl.a. forventet, at de studerende opdaterer hinanden på projekter for at få hjælp eller råd fra andre studerende. Derudover er der også stort fokus på at opmuntre de studerende til at udforske deres kreative evner. Det kommer til udtryk ved, at de studerende opfordres til selv at opsøge læring. Eksempelvis designede 3 studerende fra Agora i 2016 et stykke software kaldet Ecodact, som kan måle studerendes udfordringer og udviklinger. Dette stykke software bruges derfor på Agora til at følge med i de studerendes læringsproces.
På Agora har man også fokus på, hvordan man kan motivere de studerende for at uddanne kvalificerede individer til arbejdsmarkedet. Der er specielt fokus på evner såsom empati, kommunikation, gruppearbejde, kreativitet og fleksibilitet, hvilket der netop er efterspørgsel på.
Den specielle arbejdstilgang på Agora kan også ses på arbejdsmarkedet hvor f.eks. Google har stort fokus på kreativitet, innovation og fællesskab.
Agoras’ fokus på individualiseret læring med kreativitet, samarbejde og motivation har en anden tilgang til undervisning end traditionelle skoler. Agora kan derfor være et udtryk for, hvordan vores fremtidige skoler bør eller kan være opbygget i fremtiden.