Næsten 80% af de studerende på videregående uddannelser er fra Generation Z, og det stiller krav til uddannelsessystemet i Danmark
Vi har tidligere skrevet om generation Z, og har i den forbindelse stillet spørgsmål til, hvordan vi kan håndtere generation Z og deres krav til læring
Generation Z er de personer, der er født i årene mellem 1995 til 2010. De er således generationen, der kommer efter generation Y, også kendt som Millennials.
Generation Z omtales som en digitalt indfødt generation. Det skyldes, at det er den første generation i historien, som ikke kan huske et samfund uden computere, mobiltelefoner eller internettet.
Det betyder, at der i høj grad opstår nye krav til mødet med de videregående uddannelsesinstitutioner. Særligt i forhold til hvordan læring kan tilpasses Generation Z. Det kan bl.a. indebære brugen af visuelle læringsmetoder, højere selvstændighed, hurtigere læring og større udnyttelse af teknologi. Du kan læse Eduras artikel her.
Generation Z på de videregående uddannelser
I 2019 er personer fra Generation Z groft set mellem 9 og 24 år gamle, og betyder, at det er en generation som i stigende grad dominerer landets uddannelsessystem.
Særligt på de videregående uddannelser er der de seneste år sket en markant og naturlig stigning i antallet af optagne studerende fra Generation Z.
Således er næsten 80% af de optagne på landets videregående uddannelser i 2019 fra Generation Z. Det fremskynder spørgsmålet om uddannelsesinstitutionerne evner at tilpasse sig den yngre generations forventninger til teknologi og læring.
Konkrete tiltag
I april 2019 fremlagde Uddannelses- og Forskningsministeriet en national handlingsplan for udviklingen af digitale kompetencer og digital læring for de videregående uddannelser.
Formålet med denne handlingsplan er at øge de studerendes digitale og teknologiske forståelse og kompetencer inden for deres fagområde samtidig med at undervisere skal lære at anvende digitale teknologier til at øge undervisningskvaliteten på de videregående uddannelser.
I handlingsplanen er der fremsat en række initiativer, som skal håndtere udfordringerne for videregående uddannelser i dag. Disse udfordringer er overordnet set identificeret som:
- Mange undervisere mangler digitale kompetencer
- Der mangler systematisk samarbejde og viden om, hvad der virker
- Regler og rammer står i vejen for det digitale potentiale
Det fremhæves også i planen, at uddannelser i dag skal kæmpe for at forblive relevante for de studerende. Derfor skal de videregående uddannelser løftes ved konstant fokus og prioritering af området.
Det står altså klart at det stigende antal af studerende fra Generation Z kræver, at der i højere grad sker en digitalisering af uddannelsessystemet, for at kunne imødekomme de studerendes forventninger og krav. Edura ser derfor frem til at se, hvorvidt der i fremtiden vil komme et større fokus på behovet for digitalisering i uddannelsessystemet.
Underviserne skal løftes, så de kan løfte de studerende
- 45 mio. kr. afsættes i 2019 til flerårige kompetenceudviklingsforløb målrettet undervisere på de videregående uddannelser.
- Dialog med uddannelsesinstitutionerne om at gøre digitale kompetencer til en fast del af adjunktforløb.
Erfaringer og viden om, hvad der virker, skal bredes ud
- 31 mio. kr. afsættes i 2019-22 til etablering og drift af et nationalt videns- og ressourcecenter.
- 5 mio. kr. afsættes i 2019 til aktiviteter, der skal understøtte samarbejde og videndeling på tværs af uddannelsesinstitutioner, for eksempel workshops, konferencer, afprøvning af nye videndelingsformater som podcastserier mv.
- Etablering og understøttelse af netværk inden for digitale læringsteknologier og digitale kompetencer, hvor uddannelsesinstitutioner og andre aktører, f.eks. teknologivirksomheder, kan mødes og udvikle samarbejder, udveksle erfaringer mv.
Barrierer og regler, der ikke er tilpasset en digital virkelighed, skal fjernes
- Vejledningen for timetalsopgørelsen justeres løbende for ikke at udelukke digitale undervisnings- og vejledningsformer.
- Eksamensbekendtgørelsen revideres, så muligheden for digitale eksamener indtænkes.
- Øvrige regler og rammer, der står i vejen for at afprøve og bruge digitale muligheder, for eksempel ophavsrettigheder til digitalt undervisningsmateriale, undersøges.